Billeder fra Galathea 3
 - Afsejling fra København
 - Togtben 1 (København - Torshavn)
 - Togtben 2 (Torshavn - Narssarssuaq)
 - Togtben 3 (Narssarssuaq - Nuuk)
 - Togtben 4 (Nuuk - Azorerne)
 - Togtben 5 (Azorerne - Ghana)
 - Togtben 6 (Ghana - Cape Town)
 - Togtben 7 (Cape Town - Fremantle)
 - Togtben 8 (Fremantle - Hobart)
 - Togtben 9 (Hobart - Sydney)
  - Togtben 10 (Sydney - Gizo)
  - Togtben 11 (Gizo - Christchurch)
  - Togtben 12 (Christchurch - Valparaiso)
  - Togtben 13 (Valparaiso - Antofagasta)
  - Togtben 14 (Antofagasta - Galapagos)
  - Togtben 15 (Galapagos - Skt. Thomas)
  - Togtben 17 (Skt. Croix - Boston)
  - Togtben 18 (Boston - København)

Havenes kulstofkredsløb - et projekt under Galathea 3

Det Marine Kulstofkredsløb er et projekt ledet af professor Katherine Richardson og med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Forskningscenter Risø og Københavns Universitet. Projektet støttes økonomisk af Villum Kann Rasmussen Fonden, Nordea Fonden og af Forskningsrådet for Natur og Univers.

Havene udgør et meget stort reservoir for kulstof. De rummer ca. 50 gange mere end atmosfæren rummer i form af CO2. Atmosfæren udveksler hele tiden CO2 med havene over havoverfladen, men havenes evne til at optage mere CO2 afhænger i høj grad af, hvor meget der bindes i livsprocesserne i havet og hvor meget der herefter transporteres ud af havenes øvre lag og ned i dybhavet.

De næringsstoffer, som de fotosyntetiserende organismer (primær-producenterne) skal bruge for at kunne vokse og formere sig, er meget ujævnt fordelt i oceanerne. Dette skyldes et samspil mellem de levende organismer og havenes fysiske struktur, men hvis det ikke var for de levende organismer, ville næringsstoffer som f.eks. kvælstof og silicium være lige så jævnt fordelt som salt. Der er principielt tre måder hvorpå planktonalger kan skaffe sig kvælstof. For det første kan de kan udnytte affaldsstoffer fra de levende organismer og nedbrydningsprodukter fra dødt organisk materiale i de vandlag hvori de lever. Denne regenerering af næring betyder meget i store dele af de tropiske og subtropiske oceaner, hvor vandet er lagdelt i et varmt øvre lag og et koldt og tungere dybhav. Denne lagdeling forhindrer transport i større stil af næringsstoffer fra det kolde vand og op i overfladelaget. Da der altid er et tab af næringsstoffer ud af overfladelaget i form af udsynkning af partikler, betyder det mangel på næring i de lagdelte subtropiske og tropiske oceaner. Biologisk set er disse områder ørkener, og vandet derfor meget klart. Hvor havstrømmene bevirker, at næringsrigt vand fra dybet føres op i overfladelaget, kan en meget rig produktion finde sted. Det samme sker på højere breddegrader, hvor overfladelaget afkøles om vinteren, og hvor vinterstormene derfor kan blande vandlagene og føre ny næring op. En tredie kilde til kvælstofnæring, som man i de senere år er blevet opmærksom på måske betyder mere end først antaget, er kvælstoffiksering.

Det er svært at iagttage kvælstoffiksering direkte. En af de ting man kan gøre er at kigge efter de gener, som i de kvælstoffikserende organismer styrer dannelsen af de nødvendige enzymer. Men tilstedeværelsen af generne behøver ikke at betyde, at de er aktive. En anden ting man kan gøre er at se på de spor, som forskellige dannelsesprocesser afsætter i det organiske materiales grundstoffer. Man kan se på fordelingen af stabile isotoper.

For kvælstofs vedkommende kan man se på fordelingen mellem den lette kvælstof 14-isotop og den tunge kvælstof 15-isotop. Isotopfordelingen i en organisme, som henter sit kvælstof fra luften ved kvælstoffiksering, vil ligne luftens kvælstof-isotopfordeling. Hvis organismen derimod henter sit kvælstof fra uorganisk kvælstof, som er organisk kvælstof der har været igennem en nedbrydningsproces, er isotopfordelingen en anden. Processen sætter så at sige sit fingeraftryk i grundstoffernes isotop-fordeling.

Vi kan benytte isotopfordelingerne til at følge kvælstoffets og kulstoffets vej op gennem fødekæderne fra zooplankton til fisk. Nogle fisk og krebsdyr, som opholder sig på dybt vand om dagen, kommer om natten op for at æde af planktonet i de øvre vandlag. Disse dyr, bl.a. de små lysprikfisk, som findes i alle have, kan have stor betydning for transport af kulstof ud af oceanernes øvre lag, idet de med deres fødeekskursioner op i de øvre lag virker som ekspreselevatorer for organisk materiale.

Under Galathea3-ekspeditionen så vi bl.a. på sammenhængen mellem CO2 udvekslingen, næringsstofkilder, primærproduktionen og de biologiske fødenet i oceanerne. Det er enestående, at vi her fik mulighed for at måle på mange af parametrene i dette samspil samtidig og at vi med de samme metoder kunne sammenligne mange forskellige havområder fra nord til syd og jorden rundt.
Webdesign © 2019 ChristianTang.dk