logo

prik
   
prik
8+

 

Den tunge gruppe samles i én båd

Efter en mængde rokeringer og forsøg på at finde en kombination i firer uden styrmand, der havde den kvalitet, der skal til for at kunne leve op til de olympiske udtagelseskrav, har landstræner Bent Jensen i smråd med projekttrænere Ian Baden og Carsten Hassing besluttet at omlægge satsningen til otter med styrmand.

For ikke at trække tiden ud, har gruppen sammen med rorerne besluttet, at tage til München og deltage i otter frem for to firere uden styrmand. Holdet kommer til at bestå af Heine Borch, Ulrik Ralfkiær, Christian Østergaard, Gunnar Levring, Mads Haubro, Jacob Jespersen, Leo Horsted og Anders Moustgaard samt styrmand Oliver Blach.

Holdet skal møde de Tyske sølvvindere fra 2002, samt Croatien (nr. 4 WM 2002), England (nr 6. WM), Tjekiet, og Egypten. Croatien og Tjekiet var i finalen ved WC i Milano for 3 uger siden, med Tyskland som vinder.

Det vil være en god oplevelse, hvis vi med kun 5-6 ture i båden kan komme forbi et eller to hold og ikke blive sat af Tyskland og Croatien.

Efter München har vi tre uger, hvor der kommer til at stå træning på programmet i en sådan grad, at rorerne ikke får problemer med at sove om natten.

Sidste gang Danmark var med til WM i otter var i 1994, hvor holdet blev nr. 10. Ved OL i 1992 Barcelona havde Danmark også en otter med som blev nr. 7, og kun var 7/100 sec fra at komme i a-finalen. Danmark har endvidere store traditioner i letvægts otter og har vundet medaljer næsten hver gang vi har været med siden 1988, heraf flere af dem af guld.

Den ekspertise som er samlet i Danmark skal udnyttes og sker det optimalt, er vi sikre på at vi kan få en otter af internationalt tilsnit.

/Ian Baden

   

 

   

 

   

 

prik
  Webmaster: Ulrik Ralfkiær, Billeder: Ian Baden, Anders Moustgaard og Søren Madsen  
prik