logo

prik
   
prik

 

2003.09.06 Sådan gik det ved VM i Milano

Efter en god træningslejr i dels København dels Völkermakt drog den tunge otter til VM i Milano. De sidste dage inden afrejsen, havde der været lidt problemer med rytmen i båden, men på den første tur på VM-banen, gik båden godt, og humøret steg betragteligt.

Holdets første løb var om mandagen, og vi ankom til Milano om torsdagen. Fredag-søndag gik med justering af båden og mental forberedelse til de løb der skulle roes.

Vi vidste, at vi ville møde et top seatet hold i indledende, og trak både USA (VM bronce 2002) og Austrailien (Luzern bronze 2003). Endivdere fik vi Italien og Rumænien (VM guld 2001 og nr. 4 2002) samt Ukraine.

Så det var fire potentielle finale-deltagere vi skulle op imod, og vi havde heller ikke meget at gøre i løbet. Dels gik det rigtig skidt med rytmen i båden, dels var der slet ikke fart i det vi lavede. Vi blev nr. 5 kort efter Italien, men foran Ukraine.

I opsamlingen skulle vi møde Australien, Croatien og Frankrig. Kun de tre første kom i semi finalen. Det blev dette VM's bedste løb for os, og med kun 2,5 sek op til Frankrig var vi tæt på men ikke tæt nok. Vi skulle herefter i C-finalen sammen med Holland, Kina og Ukraine.

I C-finalen, havde vi en forventning om at vi kunne blive nr 1 eller 2, så skuffelsen var til at tage og føle på, da vi blev nr. 3, og derved kun slog Kina. Samlet nr. 15 i verden er ikke tilfredsstillende, og set fra vores egen side ikke et resultat der viser hvad holdet formår. Havde vi roet op til det vi formåede under træningslejren, så ville en plads i midten af B-finalen være realistisk.

Efter VM, skal sportschef Lars Christen i tænkebox sammen med Team Danmark for at se hvad der skal satses på i det kommende år frem mod OL-udtagelserne. Så den næste måneds tid vil gå med forhandlinger med de forskellige interessenter, med det håb at vi omkring 1. oktober kan præsentere målsætningerne og midlerne for den kommende periode.

/Ian Baden

   

 

   

 

   

 

prik
  Webmaster: Ulrik Ralfkiær, Billeder: Ian Baden, Anders Moustgaard og Søren Madsen  
prik